I en sag hvor vi bistår en person, der i forbindelse med en straffedom er blevet udvist for bestandig, har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol den 14. september 2021 givet vores klient medhold i, at udvisningen udgør en krænkelse af den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 8.
Den pågældende er født i Somalia, men kom til Danmark da han var fire år gammel og har siden haft lovligt ophold her i landet siden i mere end tyve år. Han har ikke siden besøgt sit oprindelsesland, og ud over et basalt kendskab til det somaliske sprog har han stort set ingen personlige bånd til landet.
I oktober 2018 blev han ved Vestre Landsret idømt to og et halvt års fængsel samt udvisning for bestandig for i forening med 3 andre, at have været i besiddelse af et ladt skydevåben samt to tilfælde af mindre overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Forud for denne dom havde han modtaget hhv. en betinget dom for røveri og en delvist betinget dom for indbrud begået mens han var mindreårig. Som voksen var han idømt en række bødestraffe for færdselsovertrædelser samt overtrædelser af lov om euforiserende stoffer. Ingen af hans tidligere straffedomme havde medført betinget udvisning eller varsel om udvisning.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har behandlet klagen under Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 vedrørende retten til privatliv, idet vores klient endnu ikke har etableret sin egen familie i Danmark.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol skulle i sagen vurdere hvorvidt udvisningen kunne anses for en proportional retsfølge under hensyntagen til på den ene side alvoren af de strafbare forhold og længden af straffen, som vores klient blev idømt, og på den anden side hans stærke tilknytning til Danmark og tilsvarende ringe tilknytning til Somalia.
Den Europæiske Menneskeretsdomstol fastslog, at udvisning for bestandig af en etableret immigrant, der har tilbragt størsteparten af sin barndom og ungdom i værtslandet kræver meget vægtige hensyn til opretholdelse af lov og orden.
I den forbindelse påpegede Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at uanset, at den idømte forbrydelse isoleret set indebar en trussel mod den offentlige orden på gerningstidspunktet, var det ikke godtgjort, på grundlag af tidligere straffedomme, at vores klient generelt udgjorde en sådan trussel.
I lyset af sagens samlede omstændigheder, herunder det forhold at vores klient blev idømt en relativt mild straf, aldrig tidligere havde været advaret om mulig udvisning, havde meget stærk tilknytning til Danmark og stort set ingen tilknytning til Somalia, fandt Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at den danske stat ved at udvise vores klient for bestandigt har krænket Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
Læs dommen her