Planlagt genindførelse af midlertidig adgang til generhvervelse af dansk statsborgerskab

Danmark har siden den 1. september 2015 accepteret dobbelt statsborgerskab.

Den tidligere begrænsning af dobbelt statsborgerskab har betydet, at mange danskere har mistet deres danske statsborgerskab i forbindelse med erhvervelsen af statsborgerskab i et andet land.

For disse personer er der nu en mulighed for at generhverve det danske statsborgerskab i sigte.

Et nyt lovforslag, der skal genindføre den overgangsordning for generhvervelse af dansk statsborgerskab der udløb 31. august 2020, er netop blevet fremsat. Læs udkastet her

Loven er planlagt til at træde i kraft 1. juli 2021 og vil give adgang til generhvervelse af dansk statsborgerskab i en 5-årig periode frem til 30. juni 2026.

Inden du søger om generhvervelse bør du sikre dig, at det andet land hvor du er statsborger, også tillader dobbelt statsborgerskab.

Er du født dansk i udlandet og har du ikke forud for dit fyldte 22. år bevaret dit danske statsborgerskab gennem bopæl eller ophold, er du ikke omfattet af adgangen til generhvervelse af statsborgerskab.

Vi assisterer klienter med generhvervelse  og bevarelse af dansk statsborgerskab og kan også hjælpe med at fremskaffe den fornødne dokumentation til ansøgningen.

Scroll to Top