• Studie: Arbejdstilladelse uden begrænsning
    Fra den 1. april 2023 vil det vil være muligt at søge om en arbejdstilladelse uden begrænsning under det 3-årige jobsøgningsophold. Sammen med en opholdstilladelse til jobsøgning i 3 år får studerende, der har afsluttet sin uddannelse også en begrænset arbejdstilladelse. Tilladelsen giver ret til at arbejde 20 timer om ugen og fuld tid i juni, juli og august. Hvis man har behov for at arbejde uden denne begrænsning, skal man søge om en arbejdstilladelse uden begrænsning. Arbejdstilladelsen giver ret til: Læs mere om arbejdstilladelse uden begrænsning under jobansøgninger her.
  • Studie: Jobansøgningsophold udvidet
    Fra den 1. april 2023 forlænges jobansøgningsopholdet efter end videregående eller ph.d.-uddannelse fra 6 måneder til 3 år. Ændringen gælder for udlændinge som har afsluttet en dansk professionsbachelor-, bachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse. SIRI giver automatisk tilladelse til et 3 års jobsøgningsophold sammen med en studietilladelse, hvis gyldigheden af dit pas tillader det. Du skal derfor kun ansøge om jobsøgningsophold hvis: Læs mere om Jobansøgningsophold her.
  • Ny supplerende beløbsordning
    Den 1. april 2023 trådte en række ændringer af udlændingeloven i kraft. Ændringerne omfatter blandt andet øgede muligheder for international rekruttering og introducerer den supplerende beløbsordning. Den nye ordning medfører, at der efter ansøgning kan meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 375.000 kr. Det skal bemærkes, at den supplerende beløbsordning er en selvstændig ordning og indeholder en række betingelser, der ikke er gældende for den ordinære beløbsordning. Læs mere om den supplerende beløbsordning og betingelserne her. Vi bistår ofte både arbejdsgiver …

    Ny supplerende beløbsordning Læs mere »

  • Forlængelse af Ansøgningsfrist (Udtrædelsesaftalen)
    Den 27. marts 2023 har regeringen udmeldt, at ansøgningsfristen for indgivelse af ansøgning om ret til ophold i Danmark efter udtrædelsesaftalen vil blive forlænget indtil udgangen af 2023. Fristforlængelsen vil gælde for alle britiske statsborgere, der søgte for sent og derfor har fået afvist at få deres ansøgning behandlet, eller som ikke har nået at indgive en ansøgning endnu. Regeringens pressemeddelese kan læses her. Forlængelsen af ansøgningsfristen sker ved en bekendtgørelsesændring, som vil blive sendt i offentlig høring snarest muligt. Det vides derfor endnu ikke, hvornår den nye frist træder i kraft. Læs mere om fristforlængelsen her. Vores kontor har …

    Forlængelse af Ansøgningsfrist (Udtrædelsesaftalen) Læs mere »

  • Medhold i sag ved Udlændingenævnet: SIRI havde ikke opfyldt sin vejledningspligt
    Udlændingenævnet har den 27. februar 2023 givet os medhold i en klage over SIRIs afgørelse, hvorved vores klients ansøgning om et opholdsdokument efter Brexit-bekendtgørelsen blev afvist, idet ansøgningen var indgivet efter ansøgningsfristen. Udlændingenævnet har i sagen fundet, at SIRI ikke havde opfyldt sin vejledningspligt, idet SIRI ikke individuelt og personligt havde vejledt vores klient om ansøgningsperioden, da han i december 2020 forinden ved fysisk fremmøde ved SIRI fik udstedt et opholdsdokument. På baggrund heraf har Udlændingenævnet tilbagesendt sagen til SIRI med henblik på, at SIRI skal tage stilling til, om vores klient kan få udstedt et opholdsdokument efter Brexit-bekendtgørelsen. Vores …

    Medhold i sag ved Udlændingenævnet: SIRI havde ikke opfyldt sin vejledningspligt Læs mere »

  • Planlagt ny supplerende Beløbsordning
    Folketinget behandlede før folketingsvalget et lovforslag, som bl.a. indeholdt forslag til at indføre en ny midlertidig ordning for ansættelse af udenlandsk arbejdskraft, en såkaldt ’midlertidig supplerende beløbsordning’. Senest har Udlændinge- og Integrationsministeriet udtalt, at lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. april 2023. Lovforslaget udmøntede sig i visse dele af den daværende regerings aftale, der blev indgået den 21. januar 2022 sammen med Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne om ”Styrket international rekruttering på rimelige arbejdsvilkår og målrettet mangel på arbejdskraft”. Aftalen kan læses i sin helhed her. Den nye ordning medfører, at der efter ansøgning kan meddeles opholdstilladelse …

    Planlagt ny supplerende Beløbsordning Læs mere »

  • Berostillelse af visse ansøgninger efter Udtrædelsesaftalen
    Udlændinge- og Integrationsministeriet har den 6. februar 2023 meddelt, at der arbejdes på at finde en løsning for britiske statsborgere og deres familiemedlemmer, der ikke har indgivet en ansøgning om fortsat ophold i Danmark i henhold til udtrædelsesaftalen mellem EU og Storbritannien inden ansøgningsfristens udløb den 31. december 2021.   På baggrund heraf har Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) foreløbigt besluttet ikke at afvise verserende ansøgninger, hvor der vurderes ikke at være rimelige grunde til, at ansøgningen er indgivet for sent. Disse sager vil i stedet blive stillet i bero.   Ansøgninger, hvor der vurderes at være rimelige grunde til …

    Berostillelse af visse ansøgninger efter Udtrædelsesaftalen Læs mere »

  • Berostillelse af visse familiesammenføringssager, hvor ægtefællen i Danmark er økonomisk aktiv tyrkisk statsborger
    EU-Domstolen har den 22. december 2022 afsagt dom i en præjudiciel sag. Sagen vedrører de situationer, hvor den herboende ægtefælle er økonomisk aktiv tyrkisk statsborger og hvor der i forbindelse med ansøgning om ægtefællesammenføring stilles krav til den pågældendes danskkundskaber i forbindelse med de overførte betingelser for permanent opholdstilladelse. Dommen kan få betydning for udlændingemyndighedernes administration af sager om ægtefællesammenføring med tyrkiske statsborgere, der er økonomisk aktive i Danmark. Udlændingestyrelsen har på den baggrund besluttet, at behandlingen af de verserende sager, hvor dommen kan have betydning, stilles i bero indtil videre. Det drejer sig om sager, hvor den herboende økonomisk …

    Berostillelse af visse familiesammenføringssager, hvor ægtefællen i Danmark er økonomisk aktiv tyrkisk statsborger Læs mere »

  • Justering af praksis og mulighed for genoptagelse i visse sager, hvor der er givet afslag på ægtefællesammenføring til tredjelandsstatsborgere, der er forælder til et dansk barn
    EU-Domstolen afsagde i maj 2022 dom i en sag om opholdstilladelse til forældre til unionsborgerbørn. Sagen omhandlede den retspraksis, hvor en tredjelandsstatsborger som forælder til et mindreårigt unionsborgerbarn undtagelsesvist skal meddeles en opholdstilladelse i henhold til TEUF artikel 20, hvis der mellem unionsborgerbarnet og tredjelandsstatsborgeren består et afhængighedsforhold af en sådan karakter, at unionsborgerbarnet, hvis opholdstilladelse nægtes, vil være nødsaget til at forlade EU sammen med tredjelandsstatsborgeren. Som noget nyt fastslås det i dommen, at der i en situation, hvor et mindreårigt unionsborgerbarn bor sammen med begge sine forældre, og begge barnets forældre i det daglige er fælles om at tage …

    Justering af praksis og mulighed for genoptagelse i visse sager, hvor der er givet afslag på ægtefællesammenføring til tredjelandsstatsborgere, der er forælder til et dansk barn Læs mere »

  • Nu bliver det igen sværere at få dansk statsborgerskab
    Socialdemokratiet har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, den 20. april 2021 vedtaget en ny aftale om indfødsret (statsborgerskab). Aftalen indebærer flere markante skærpelser af betingelserne for at opnå statsborgerskab. Den kan læses i sin helhed her. Udelukkelse fra statsborgerskab ved betinget eller ubetinget fængselsstraf Efter den nye aftale vil det ikke længere være muligt, at blive dansk statsborger, hvis man tidligere er idømt en ubetinget eller betinget fængselsstraf. Det bemærkes, at dette krav også gælder ansøgninger der allerede er indgivet. Det vil dog i visse tilfælde være muligt, at anmode om at få sin sag forelagt for …

    Nu bliver det igen sværere at få dansk statsborgerskab Læs mere »

  • Nyt håb for husbåde i Københavns havn
    Der er mange, der har en drøm om at bo i en husbåd, og nu er der lys forude for dem, der ønsker denne drøm realiseret i København. Husbåde er defineret som flydende enheder, der ligger fastfortøjet i en havn, og som anvendes til privat beboelse eller erhverv. For at kunne betegnes som husbåd skal anvendelsen være af permanent karakter. Husbåde er en unik måde at bo og leve på, da man er så tæt på vandet. Der har de seneste år været mange tiltag fra Københavns Kommune og By & Havn til at gøre det muligt for flere at …

    Nyt håb for husbåde i Københavns havn Læs mere »

  • Mjølnerparkens beboere får lov til at fortsætte sag mod Indenrigs- og Boligministeriet – To FN rapportører anmoder nu om at indtræde i sagen
    Østre Landsret har den 15. december 2021 fastslået, at en række beboere i Mjølnerparken har ret til at føre retssag om tiltagene i ”Ghettopakken” mod Indenrigs- og Boligministeriet. Retssagen vedrører nærmere bestemt Indenrigs- og Boligministeriets godkendelse af en udviklingsplan for Mjølnerparken, som indebærer, at beboernes hjem skal frasælges. Beboerne anlagde retssagen den 27. maj 2020 og siden har Indenrigs- og Boligministeriet forsøgt at få sagen afvist. Ministeriet mente, at beboerne ikke kunne sagsøge ministeriet, da ministeriet ikke havde udarbejdet selve udviklingsplanen, og fordi afgørelsen om at godkende udviklingsplanen ikke i sig selv var rettet mod beboerne. Østre Landsret har nu …

    Mjølnerparkens beboere får lov til at fortsætte sag mod Indenrigs- og Boligministeriet – To FN rapportører anmoder nu om at indtræde i sagen Læs mere »

  • Sidste udkald for britiske statsborgere til ansøgning om opholdstilladelse efter udtrædelsesaftalen
    Britiske statsborgere der hidtil har opholdt sig i Danmark på grundlag af EU-retten skal søge om en ny opholdstilladelse efter Udtrædelsesaftalen inden 31. december 2021. Det er derfor ved at være sidste udkald, hvis man som britisk statsborger ønsker at sikre sin ret til ophold i Danmark fremadrettet. For at få opholdstilladelse efter udtrædelsesaftalen er det et krav, at man forud for overgangsperiodens udløb 31. december 2020 havde ret til ophold i Danmark på grundlag af EU-retten, f.eks. som arbejdstager, person med tilstrækkelige midler eller familiemedlem til en EU-borger eller britisk statsborger. Det er derimod ikke et krav, at man …

    Sidste udkald for britiske statsborgere til ansøgning om opholdstilladelse efter udtrædelsesaftalen Læs mere »

  • Udvisning for bestandig var en krænkelse af den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 8
    I en sag hvor vi bistår en person, der i forbindelse med en straffedom er blevet udvist for bestandig, har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol den 14. september 2021 givet vores klient medhold i, at udvisningen udgør en krænkelse af den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 8. Den pågældende er født i Somalia, men kom til Danmark da han var fire år gammel og har siden haft lovligt ophold her i landet siden i mere end tyve år. Han har ikke siden besøgt sit oprindelsesland, og ud over et basalt kendskab til det somaliske sprog har han stort set ingen personlige bånd til landet. …

    Udvisning for bestandig var en krænkelse af den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 8 Læs mere »

  • EU-domstolen skal vurdere danske regler for tab af statsborgerskab for danskere født i udlandet
    EU-Domstolen skal afklare, om det er i strid med EU retten, at danskere født med dobbelt statsborgerskab i udlandet automatisk mister deres danske statsborgerskab ved det fyldte 22. år, med mindre de forud herfor har ansøgt om at bevare det, eller opfylder en række krav til bopæl eller ophold i Danmark. I en sag hvor vi bistår en klient, der har fået afslag på bevarelse af sit danske statsborgerskab efter det fyldte 22. år har Østre Landsret i kendelse af 8. juni 2021, givet vores klient medhold i, at afdækning af spørgsmålet kræver involvering af EU-Domstolen. Landsretten har således bestemt, …

    EU-domstolen skal vurdere danske regler for tab af statsborgerskab for danskere født i udlandet Læs mere »

  • Planlagt genindførelse af midlertidig adgang til generhvervelse af dansk statsborgerskab
    Danmark har siden den 1. september 2015 accepteret dobbelt statsborgerskab. Den tidligere begrænsning af dobbelt statsborgerskab har betydet, at mange danskere har mistet deres danske statsborgerskab i forbindelse med erhvervelsen af statsborgerskab i et andet land. For disse personer er der nu en mulighed for at generhverve det danske statsborgerskab i sigte. Et nyt lovforslag, der skal genindføre den overgangsordning for generhvervelse af dansk statsborgerskab der udløb 31. august 2020, er netop blevet fremsat. Læs udkastet her Loven er planlagt til at træde i kraft 1. juli 2021 og vil give adgang til generhvervelse af dansk statsborgerskab i en 5-årig periode …

    Planlagt genindførelse af midlertidig adgang til generhvervelse af dansk statsborgerskab Læs mere »

  • Britiske statsborgere i Danmark efter udløbet af overgangsperioden
    Overgangsperioden i udtrædelsesaftalen mellem EU og Storbritannien udløber den 31. december 2020, og britiske statsborgere vil efter årsskiftet dermed ikke længere kunne benytte sig af retten til fri bevægelighed i EU. Hvis du er britisk statsborger, som inden den 31. december 2020 fik meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af EU-reglerne, vil du bevare de rettigheder som hidrører fra EU-retten og kan altså fortsætte med at bo, arbejde eller studere i Danmark på uændrede vilkår. Det juridiske grundlag for din opholdstilladelse ændrer sig dog fra at være knyttet til EU-reglerne om fri bevægelig til at bygge på udtrædelsesaftalen. Dette medfører, …

    Britiske statsborgere i Danmark efter udløbet af overgangsperioden Læs mere »

Scroll to Top